Vinpressen er navnet på FDV's tidsskrift, som udkommer fire gange om året, marts, juni, september og december.
I Vinpressen kan du læse om vindyrkning, vinfremstilling, medlemsarrangementer, spørgebrevkasse og meget mere angående vinavl i Danmark.
Herunder finder du en oversigt over de seneste artikler, som har været bragt i Vinpressen.
Dansk mousserende vin fra Skærsøgaard blev kategori vinder på Danish Food Contest. Skærsøgaards’ DON’s Rosé Brut 2010 blev af dommerne bedømt som den bedste danske vin af årgang 2010 på Danish Food Contest som afholdes i Herning i et stort arrangement afholdt af Landbrug og Fødevarer. Øvrige vine vurderet således:
Bedste danske hvidvin: Hjelm Vingaard – sølvmedalje.
Bedste danske rødvin: Frederiksborg Vin – sølvmedalje for deres Tête de Cuvée 2010 samt sølvmedalje for Cuvée Lundedal. Begge vine opnåede samme pointtal.
Derudover blev der uddelt bronzemedaljer til: Frederiksborg Vin, Fjordgaarden samt Skærsøgaard.
Bedste Rosévin: Fjordgaarden – bronzemedalje
Bedste Mousserende vin: Skærsøgaard som nævnt ovenfor med guldmedalje. MoDaVi fik ligeledes guldmedalje for deres ”Boblen” 2010.
I samme kategori fik Skærsøgaard også en sølvmedalje.
Dommerpanelet som blev ledes af Tim Vollerslev, sommelier og vinskribent bestod også af vinhandler og forfatter Tore Scheel samt gastronom Jacob Klitgaard.
Danish Food Contest er en del af Landsmejeriudstillingen, der afholdes i Herning tirsdag 8.11 og onsdag 9.11.2011
Yderligere oplysninger kan fås på www.vinavl.dk eller www.danishfoodcontest.dk eller ved henvendelse til Foreningen af Danske Vinavlere, formand Jean Becker på 4060 5755
Dansk Vinskue 2011 Vinskue 2011 blev afholdt den 27. august på Hotel Svendborg i Svendborg. 68 avlere havde indsendt vin til bedømmelse, heraf 12 erhvervsavlere og 56 hobbyavlere. 126 vine ud af i alt 138 indsendte vine blev godkendt, fordelt med 82 vine fra hobbyavlere og 44 vine fra erhvervsavlere. 8 vine blev ikke godkendt til at deltage på vinskuet (under 4.00 point), 2 fra erhvervsavlere og 6 fra hobby avlere. 94 vine fik betegnelsen "Godkendt" (4.00 - 11.99 point) 20 vine fik "Særlig udmærkelse" (12.00 - 13.99 point) 8 vine fik bronze (14.00 - 15.49 point) 3 vin fik sølv (15.50 - 16.99 point) 1 vin fik guld (17.00 - 20.00 point) Susanne & Bent Neubert, Græsted blev kåret som Årets Vinbonde for deres rødvin Elverhøj 2010 med 17,00 point.