Kommerciel vinavl
Den 1. august 2000 trådte EU's nye vinforordning i kraft.
Herefter har man i Danmark lov til at dyrke druer til kommerciel vinfremstilling.
Foreløbig må vi dyrke op til 99 hektar her i landet. Overskrides denne grænse, skal vinbestemmelserne i Danmark tages op til ny vurdering. De 99 hektar er altså ikke nogen kvote, som ikke må overskrides.
Derfor behøver man ikke (som mange tror) søge om at få andel i disse 99 ha. Man skal blot tilmelde sig hos ministeriet som kommerciel vinavler. Tilmeldingsskema fås hos ministeriet.
Ministeriet har udfærdiget en bekendtgørelse med tilhørende vejledning, som også kan fås hos ministeriet.
Tilsynet med vindyrkningen skal foretages af Plantedirektoratet.
Foruden at skulle overholde bekendtgørelsen om tilvirkning af vin skal en kommerciel vinavler også have truffet de fornødne aftaler med Told og Skat samt den lokale Levnedsmiddelkontrol (fødevareregion).
4. april 2006