Kan man dyrke vin i Danmark?

- ja, selvfølgelig kan man det!

I dag dyrkes og fremstilles fremragende vin mange steder i Danmark - både i private haver, men også i lidt større målestok på kommerciel basis.

Nye vinsorter og de senere års klimaændringer har flyttet grænsen for vinavl fra et sted i Tyskland til Danmark og højere op i Skandinavien. Danmark fik i år 2000 status som vinproducerende land i EU-regi. Foreningen af Danske Vinavlere (FDV) har været aktiv i at opnå denne godkendelse og medlemmer i FDV har gennem årtier afprøvet druesorter, der er egnet til det danske klima.

Hvis man ønsker at blive kommerciel vinavler i Danmark, må man kun dyrke godkendte sorter. Men ønsker man at dyrke vin kun til privat forbrug, er man ikke bundet af dette.

Andet sted på vores hjemmeside kan du finde en liste over godkendte sorter og sorter som vi kan anbefale til privat brug i Danmark.

Nyhed 1
Generel information 
Sidste nyt 

Dansk mousserende vin fra Skærsøgaard blev kategori vinder på Danish Food Contest.

Bedste danske hvidvin: Hjelm Vingaard – sølvmedalje.

Bedste danske rødvin: Frederiksborg Vin – sølvmedalje for deres Tête de Cuvée 2010 samt sølvmedalje for Cuvée Lundedal. Begge vine opnåede samme pointtal.

Derudover blev der uddelt bronzemedaljer til: Frederiksborg Vin, Fjordgaarden samt Skærsøgaard.

Bedste Rosévin: Fjordgaarden – bronzemedalje

Bedste Mousserende vin: Skærsøgaard som nævnt ovenfor med guldmedalje. MoDaVi fik ligeledes guldmedalje for deres ”Boblen” 2010.

I samme kategori fik Skærsøgaard også en sølvmedalje.

Dommerpanelet som blev ledes af Tim Vollerslev, sommelier og vinskribent bestod også af vinhandler og forfatter Tore Scheel samt gastronom Jacob Klitgaard.

Danish Food Contest er en del af Landsmejeriudstillingen, der afholdes i Herning tirsdag 8.11 og onsdag 9.11.2011

Yderligere oplysninger kan fås på www.vinavl.dk eller www.danishfoodcontest.dk eller ved henvendelse til Foreningen af Danske Vinavlere, formand Jean Becker på 4060 5755

Dansk Vinskue 2011

Kategorivindere

Mødeaktiviteter - kurser foredrag